h1

Mit besøg på gravpladsen idag..

juni 22, 2008

Enhver sjæl skal opleve døden.. Det er ethvert menneske opmærksom på, men der er desværre mange få mennesker som reflekterer over den. Enhver sjæl forsøger at komme uden om denne kendsgerning, og hvis den så endelig skal reflektere over den, så er det oftest for andre han tænker på den, og den forsøger ofte at gøre alt for at glemme den, men hvor længe skal den forsøge at stikke af fra den…??

At leve er at dø… Enhver vejrtrækning i denne verden er i virkeligheden en vejrtrækning i dødens vej… Hverdag falder en muresten fra livets væg..

Derfor er det vigtigt at mindes døden, at lære døden at kende.. Den er muligvis enden på vores liv, men er den nu også enden på livet??? Nej, det er den ikke og denne kendsgerning, er de døde og dem som kender døden, godt overbevist om.. At mindes døden giver dem ikke smerte, eftersom døden kun er en begyndelse..

Menneskeheden har gennem tusinder år ikke kunnet udrydde døden… Den har ikke kunne dræbe den.. Dagligt er der tusinder der tager afsked med denne verden og dette beviser dødens eksistens for os..

De såkaldte mægtige statsministre og selv de tapre krigere har måtte bukke under for den…selv den pedantiske læge har ikke kunnet redde sig selv fra den.. Hverken oldtidens udødelig sirups eller dagens højtudviklet, moderne teknologi formår at bekæmpe denne, som lukker øjnene for status, uddannelse, rigdom, nationalitet, alder og køn hos døren den banker på og som den fortsat gør…

Måden hvordan denne begrænset, livets velstand bør udnyttes og bruges på, har vores elskede profet Muhammad Sallallahu Alayhi wa Sallam givet en række eksempler på.. Bl.a.:“I vil dø på måden i lever, og I vil genopstå på den måde i døde på”

Denne hadis indikerer ikke blot hvilken måde vi bør bruge vores liv på, men ligeledes bekræfter den at døden ikke er et endeligt punktum i livet.

Hvem i alverden findes ikke begravet på en gravplads… Vores bedsteforældre, mor, far, søskende, venner og mange andre som har været os kær… hvor megen tid der er til rådighed for os i denne verden ved vi ikke udover Allah den Alvidende… vi ved ikke om der er tale om år, måneder eller blot få timer… Og dette fik jeg personligt bekræftet atter igen under et lagt besøg med mine søskende på den muslimske gravplads…

Blandt de mange salige var der en række med små grave… Det var tydeligt at en´ af dem var ny ankommet til sit nye bolig under jorden, men denne gang helt alene uden sin mor og far, som inden deres nyfødte barns afrejse tilbage igen, havde forventes at være de vordende forældre…

Der var bundet to sut ved graven, som den salige barn, ikke fik nået at opleve.. Udover det var der bundet et sidste brev fra et familiemedlem til deres lille baby, som ellers havde besluttet sig for at vende tilbage til Sin Skaber… Brevet er dybt dybt rørende at jeg faldt hulkende sammen ved den lille grav…

En tyrkisk familimedlems sorg over at have mistet deres baby….

Bemærk at brevet er skrevet på tyrkisk, men er blevet forsøgt at oversat til dansk på bedste vis, som kan læses efter den tyrkiske..

Forældrenes brev til deres lille baby på tyrkisk: Uyan Melegim

Aglarim usul usul..
Seni ugurlarken son yolculuguna melegim..
Aglarim gidisine bir karanlik yaz gecesinde..
Zamansiz cekip gitdin..
Zamansiz kapandi deniz gözlerin..
Söyle üsüdünmü melegim bir avuc toprak atinca üzerine..
Bir semet cicekle aglarim basinda..
Senmisin bu yatan cansiz inanamam..
ôlümsüz resimlerden
Sanki birseyler söylüyorsun hala..
Nasil inanirim ailemizi alt üst etdigin yokluguna..

Uyan ne olur uyan melegim
O kadar cok sey varki yarim kalan..
Uyan ne olur uyan…
Yorulmus Olamazsin yasamaktan..
Hani Zaman care derler ya iste oda..
Yalan Yalan..

Dansk oversat: Vågn op min engel

Jeg græder stille og rolig
Medens jeg tager afsked med dig på din sidste rejse min engel..
Jeg græder over din afrejse en mørk sommernat
Altfor tidlig gik du din vej…
Alt for tidlig lukkede du dine havøjne…
Fortæl mig, frøs du min engel da der blev kastet en håndfuld jord oven på dig…
Jeg græder med en buket blomster ved dit hoved ende..
Er det dig som ligger livløs, jeg kan ikke tro..
Fra de udødelige billeder
Som om du fortsat fortæller nogle ting
Hvordan skal jeg tro på dit fravær som har endevendt vores familie…


Vågn op, vær venlig at vågn op min engel..
Der er så mange ting som er efterladt halvfærdigt..
Vågn op vær venlig at vågn op..
Du kan umuligt have blevet træt af at leve…
Du ved det siges at tiden er en løsning ikke, det er den også..
Løgn løgn…

Jeg kender ikke forældrene til denne baby, men jeg gør dua for moren, Saniye og faren Ôzkan, som har mistet deres barn…. Jeg gør dua for at Allah swt erstatter deres tab og sorg med en masse kærlighed, styrke og taqwa til vores Skaber og Hans elskede Sendebud Muhammad saws.. Jeg gør dua for at Allah swt giver de efterladte tålmodighed, og gør inderlig dua for at de ikke bliver blandt benægterne i sådan en situation…

Jeg gør inderlig dua for at Allah swts Barmhjertighed vil lade jer opleve jeres drømme i selskab med jeres baby, og håber at det på den måde kan være med til at styrke jeres håb, glæde og taknemmelighed til at forsætte i dette liv og at det kan være med til at glæde jer til det hinsides, hvor jeg håber jeres afdøde baby vil vente på jer ved en´ af paradisets porte til at indtræde i den evige have i hånd i hånd med jer…

Amin ya Rabbil Alemin!!!!

“Sandelig vi tilhører Allah, og til Ham vil vi vende tilbage”.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: