h1

Don`t talk to me Muhammad (pbuh)!

februar 16, 2008

Jeg faldt lige over en muslimsk blogger, som har skrevet et brev til menneskehedens elskede profet, Muhammad saws, hvori hun med en længsel og kærlighed bestræber sig på at erklære sin kærlighed til ham i form af ord. Men en` ting er sikker. Hverken vores pen eller ord vil være i stand til at erklære vores kærlighed nok til den bedste af hele Allah swts skabelse, profeten Muhammad (fred være med ham).

Nederst på siden kan I høre klippet “Don`t talk to me Muhammad” af Davud Wharnsby Ali, som bør give alle en eftertanke, og især i forbindelse med JP-krisen, som Danmark har oplevet for anden gang i danmarkshistorien.

_____________________________________________________________________

[Skrevet af: Gülay Kocbay]

 Kære Profet Muhammed (fvmh)

Jeg er en muslimsk kvinde vokset op i et lille bitte land, der hedder Danmark.

Hvad jeg har mig kært er min Gud og dig som et fremragende eksempel for hele menneskeheden. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden Gud i mit liv og dig som min gode og enestående eksempel, der havde en storslået moralsk karakter.

Jeg kan ikke forestille mig et liv uden de gode værdier, som jeg har fået igennem islam, og dig Kære Profet (fvmh) som via dine handlinger har gjort Koranens ord til en virkeliggørelse.

Dine handlinger, opførsel og gode karakter, jeg som muslim også forsøger, at leve op til, men desværre er det ikke altid det lykkes, og jeg kan ikke være perfekt som dig.

Tålmodighed og alle livets barske sider, som jeg har lært igennem dine gode eksempler, giver mig mere mod, energi til, at holde fast i min rod, som er islam, og du der er min elskede Profet (fvmh) er som et lys, der spreder glæde i mit liv og hjerte.

Hvad andre siger, skriver om dig er jeg også bare bedøvende ligeglad med, du har vist os sandhedens vej. Kære Profet (fvmh) , du har gjort din del af din opgave, som Gud havde påbudt dig, nu skal vi leve op til det på den bedste og eksemplariske måde.

Kære Profet i går fik jeg et opkald meget sent om natten, og det var en af mine ikke-muslimske veninder, der tidligere studerede teologi, som ville tale med mig.

Hun var meget ked af det, kunne jeg høre på hende, og jeg tænkte at hun måske havde haft en fight med sin kæreste og havde brug for, at tale lidt.

Hvad hun faktisk ringede for var, at hun ville undskylde, undskylde over de 12-tegninger, der bliver trykt igen og igen, og hun blev ved med at sige, at hun flovede sig over den hånende attitude man havde over for muslimerne.

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige, og jeg kender jo min veninde, og hun er meget venlig over for mig, og aldrig har hun hånet mig eller nedværdiget mig, fordi jeg er muslim. Jeg har derfor ikke forstået, hvorfor hun havde taget det til sig, og hvad hun flovede sig over, det var jo ikke hende, der havde trykt tegningerne.

Hun spurgte mig om jeg havde nogle bøger om Profeten (fvmh), som hun kunne låne, og jeg lovede hende, at hun kunne låne en bog, der hedder ; Profeten Muhammad
– set fra en anden vinkel. Derefter lagde jeg mig til, at sove, men med masser af tanker, der kørte oppe i hovedet på mig.

Kære Profet, jeg ved også godt, at du altid har været barmhjertig og tålmodig og mødte folk med en stor forståelse, og overbærenhed , og derfor ønsker jeg også, at alle muslimer ser op til dig, som den du var – inshaallah!
_________________________________________________________________________

Dawud Wharnsby Ali: “Don`t talk to me Muhammad (pbuh)”

Hændelsen i klippet minder mig om et individ der vælger at kigge på omslaget af en bog uden at tage sig tid til at læse i den, men istedet vurderer fra omslaget at bogen er dårlig…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: