Osman Arif Hussain…

Der er gået et stykke tid efter den grusomme skuddrama på Mimersgade den 12. december 2007.. For nogle mennesker er hændelsen gået i glemmebogen, mens andre som mig stadig kan klikke ind på hjemmesiden, In Memory of our Brother- Osman Arif Hussain, og græde,- og tænke over hvordan det kunne ske, hvordan de kunne tillade det…..

Osman Arif Hussain..

Født 1986 d. 18.10.

Født og (opvokset) i Danmark..

Forsøgte at holde sammen på sin familie efter sin fars død..

Fik sørget for at kaste sig ud i alle mulige erhverv, lige fra kontorassistent til selvstændig vognmand.. men desværre…

de tillod ham ikke at gøre sig erfaringer som vagtmand…

men hvorfor…

Onsdag nat den 12. december 2007..

Osman Arif Hussain blev et uskyldigt offer..

Et uskyldigt offer for hvad??

hvorfor…

Jeg ønsker knap nok at lade mine fingre taste sætningen ind, men….

et offer for nogle grusomme og kyniske menneskers skud..

skud for hvad..

hvorfor…

Nogle mennesker som ingen gudsfrygt åbenbart har..

Nåh jo, de kaldes jo for SJÆLØRBANDEN…

Men jeg har fra barnsben af hele tiden troet at folk der griber til vold og våben ikke er mænd..

Men nogle feje tøsedrenge med mindre selvværd og et frygteligt liv…

et liv som vil slæbe den i en forkert retning både i denne verden og i det hinsides..

Jeg undrer mig virkelig over hvordan disse fyre, som har haft finger i hans død, kan sove med en god samvittighed når de lægger sit hovede på puden…

Jeg undrer mig virkelig hvordan disse fyre skal stå til ansvar for Allah swt i det hinsides..

12. december i en alder af 21 efterlod Osman en masse af sine kære tilbage i denne verden..

Ham selv tog rejsen til den anden verden til vores Eneste Ene Skaber og Hans elskede Resul Muhammad saws inshaAllah…

Jeg kendte ikke Osman og ej heller nogen af hans kære.. Men jeg ved at jeg har mistet en bror i islam pga. nogle mennesker, som har handlet meget umenneskeligt…

I kan måske fornemme at jeg ikke kan finde ord til at beskrive disse mennesker..

Min vrede og beskrivelse,- og syn af disse mennesker vil intet betyde ved siden af Allah swts vrede inshaAllah..

Jeg gør dua for Osmans efterladte.. Jeg gør dua for at Allah swt erstatter deres tab og sår med en masse kærlighed, styrke og taqwa til vores Skaber og Hans elskede Sendebud Muhammad saws.. Jeg gør dua for at Allah swt giver de efterladte tålmodighed, og gør inderlig dua for at de ikke bliver blandt benægterne i sådan en situation… Jeg gør inderlig dua for at alle hans kære kommer til at indtræde en` af paradisets dør i hånd i hånd med deres Osman og hans far, som jeg er sikker på har været familiens øjesten..

Men vi skal huske på at vi lever side om side med døden.. Men alligevel kan døden være svær,- og hård at acceptere, når den rammer vores hjerter… Lad os håbe at Osmans død kan være med til at vække nogle af andre unge op fra deres søvn, før de kommer galt afsted og tror de er noget…. Jeg håber at siden, som er lavet til minde for Usman, kan give os en eftertanke.. At se billeder og film af Usman i live giver en underlig følelse af mig selv, når kapitlen på siden slutter med vores kære bror i den hvide dødsklæde…

Osman på dansegulvet

Osman iklædt det hvide dødsklæde (kefen)

“Sandelig vi tilhører Allah, og til Ham vil vi vende tilbage”.

SubhanaAllah.. Intet kan vi tage os med i den anden verden udover vores gerninger…

Må Osman få det bedste i det hinsides og må hans grav være ligeså stor som afstanden mellem himmel og jord… Må Allah swts Fred og Barmhjertighed være med dig kære bror, Osman.. Må du hvile i fred inshaAllah.. Amin ya Rabbil Alemin..

Sandelig vi alle skal smage døden..