Islamic87Voice Weblog

Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi!

IslamicVoice — Mon, 30 Jun 2008 17:11:24 +0000

Nu er det 5 år siden jeg forlod folkeskolen, men når sommerferien indtræder så er det umuligt ikke at mindes feriesangen, som vi altid sang til sidste skoledag, og jeg må ærlig talt indrømme at det er en sang jeg fortsat kan synge når sommerferien indtræder…

For undertegnede er 4. semester på mit studie overstået og ifølge eksamensopslaget er mine skriftlige eksaminer bestået…Elever i 9. klasserne har fået deres afgangsbeviser, og gadebilledet er fyldt med nybagte studenter som nyder deres huer og andre som har fået ferie fra arbejde nyder ligeledes den gode ferie…

Hjemme hos mig og min familie så forsøger sommerferien også at lægge sit præg på alle mulige måder… For nu går folk først i seng efter morgenbønnen, folk sover længe, min storesøster og jeg opdages ofte med forskellige fritidsbøger i hånden, og der kan gå timer før man har lukket en bog sammen, og træningen i fitnessdk kan ofte vare flere timer når man alligevel ikke har noget at skulle nå inden dagens omme, der er blevet gjort rent og ryddet op i vores boghylder, skoletaskerne er gemt væk og ikke mindst er min kuffert fundet frem

For på onsdag tager jeg af sted til den varme by Izmir, i Tyrkiet, hvor jeg skal nyde et 14 dages ophold på et 5 stjernet hotel, Caprice Palace i Didim, og efter de 14 dage vil jeg så forsætte ferien i den store, eksotiske by, Istanbul.

Hvad jeg mest glæder mig til er at nyde solen, eftersom der er mulighed for at slikke solen, da det er et hotel som har adskilte badeområder, for mænd og kvinder.

Billederne: Caprice Palace

Derudover er der mulighed for en række sportsaktiviteter, både indendørs og udendørs, som jeg glæder mig til, og aftnerne tilbringes ofte under den åbne himmel hvor der opføreres forskellige teaterstykker.

Der er nedtælling til at sige farvel til venner og bekendte og evt. mødes med dem en sidste gang inden afrejsen, dernæst slukke for mobilen og aktivere mailkontoens feriesvar og trippe af sted mod Københavns Lufthavn iklædt sommerklæder og mine små slippers, hvis Allah swt tillader det.

Islamic87voice ønsker hermed alle en rigtig god, solrig og velfortjent sommerferie! Håber at alle ferieisterne i Danmark kommer frem og tilbage i god behold til deres kære inshaAllah.

Feriesangen

Én og én er tre, og jorden den er flad

Gorm den gamle var smed i Hobro.

Alt, hvad vi har lært, alt det der var så svært,

vil vi glemme, thi ho’det skal ha’ ro.

Ferie, ferie, ferie,

slap nu af, du har fri,

og syng en glad melodi.

Op mod solen ler vi,

den vil skinne, til ferien er forbi.

Tag dit vækkeur og læg det i en spand.

Kom så vand i, til uret siger stop.

Gem din gamle pen, for hvad vil du med den.

Skal jeg si’ dig, hvad du skal skrive op.

Ferie, ferie, ferie

……………

Springe over grøft og fiske i en å,

det er noget, vi alle kan li’.

Ud at gå på græs og køre i et læs,

man får lyst til at summe som en bi :

Sum, sum, sum

…………………..

Kig jer nu omkring, der er så mange ting,

som vi gerne sku’ nå at få set.

Vi skal lave sjov i mark og eng og skov, for med pligter og skole er det sket :

Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi.

Op mod solen ler vi, den vil skinne, til ferien er forbi.

I ønskes en rigtig god og indholdsrig

sommerferie

inshaAllah!!!!!!!!!!

Tillykke til studenter anno 2008!

IslamicVoice — Tue, 24 Jun 2008 10:48:08 +0000

Islamic87voice vil hermed ønske alle studenter anno 2008 et STORT tillykke med huen!!!

Efter 2-3 års hårdt arbejde har I formået at klare jer igennem møllen og kan langt om længe tage huen på med en stor ære, fornøjelse og stolthed!!

Herunder vil jeg især ønske hjertelig tillykke til min egen skattebasse, lillebror, som blev student i dag! Klarede sig igennem en dansk eksamen med et stort 7 tal!

Ligeledes ønsker jeg vores anden skat, SK, (min lillebrors udkårne) hjertelig tillykke med huen, og ønsker alt godt for hende inshaAllah.

Jeg laver dua for at alle, nybagte studenter, opnår det bedste resultat fremover, både i denne verden og i det hinsides, må Allah swt acceptere jeres dua og ønsker, som passerer forbi jeres rene og oprigtige hjerter inshaAllah, og må Allah swt hjælpe jer med at træffe de bedste valg i jeres liv. Må prøvelserne i det hinsides være ligeså lette som denne verdens, Amin ya Rabbil-Alemin..

INDEN i træder ind i den virkelige verden, efter sommerferien, så håber jeg at alle nybagte studenter får en rigtig god og solrig sommer, ooooooooog selvfølgelig en velfortjent sommerferie

Nogle billeder af min lille skattebasse med huen og hans udkårne inshaAllah

Mit besøg på gravpladsen idag..

IslamicVoice — Sun, 22 Jun 2008 20:03:34 +0000

Enhver sjæl skal opleve døden.. Det er ethvert menneske opmærksom på, men der er desværre mange få mennesker som reflekterer over den. Enhver sjæl forsøger at komme uden om denne kendsgerning, og hvis den så endelig skal reflektere over den, så er det oftest for andre han tænker på den, og den forsøger ofte at gøre alt for at glemme den, men hvor længe skal den forsøge at stikke af fra den…??

At leve er at dø… Enhver vejrtrækning i denne verden er i virkeligheden en vejrtrækning i dødens vej… Hverdag falder en muresten fra livets væg..

Derfor er det vigtigt at mindes døden, at lære døden at kende.. Den er muligvis enden på vores liv, men er den nu også enden på livet??? Nej, det er den ikke og denne kendsgerning, er de døde og dem som kender døden, godt overbevist om.. At mindes døden giver dem ikke smerte, eftersom døden kun er en begyndelse..

Menneskeheden har gennem tusinder år ikke kunnet udrydde døden… Den har ikke kunne dræbe den.. Dagligt er der tusinder der tager afsked med denne verden og dette beviser dødens eksistens for os..

De såkaldte mægtige statsministre og selv de tapre krigere har måtte bukke under for den…selv den pedantiske læge har ikke kunnet redde sig selv fra den.. Hverken oldtidens udødelig sirups eller dagens højtudviklet, moderne teknologi formår at bekæmpe denne, som lukker øjnene for status, uddannelse, rigdom, nationalitet, alder og køn hos døren den banker på og som den fortsat gør…

Måden hvordan denne begrænset, livets velstand bør udnyttes og bruges på, har vores elskede profet Muhammad Sallallahu Alayhi wa Sallam givet en række eksempler på.. Bl.a.:“I vil dø på måden i lever, og I vil genopstå på den måde i døde på”

Denne hadis indikerer ikke blot hvilken måde vi bør bruge vores liv på, men ligeledes bekræfter den at døden ikke er et endeligt punktum i livet.

Hvem i alverden findes ikke begravet på en gravplads… Vores bedsteforældre, mor, far, søskende, venner og mange andre som har været os kær… hvor megen tid der er til rådighed for os i denne verden ved vi ikke udover Allah den Alvidende… vi ved ikke om der er tale om år, måneder eller blot få timer… Og dette fik jeg personligt bekræftet atter igen under et lagt besøg med mine søskende på den muslimske gravplads…

Blandt de mange salige var der en række med små grave… Det var tydeligt at en´ af dem var ny ankommet til sit nye bolig under jorden, men denne gang helt alene uden sin mor og far, som inden deres nyfødte barns afrejse tilbage igen, havde forventes at være de vordende forældre…

Der var bundet to sut ved graven, som den salige barn, ikke fik nået at opleve.. Udover det var der bundet et sidste brev fra et familiemedlem til deres lille baby, som ellers havde besluttet sig for at vende tilbage til Sin Skaber… Brevet er dybt dybt rørende at jeg faldt hulkende sammen ved den lille grav…

En tyrkisk familimedlems sorg over at have mistet deres baby….

Bemærk at brevet er skrevet på tyrkisk, men er blevet forsøgt at oversat til dansk på bedste vis, som kan læses efter den tyrkiske..

Forældrenes brev til deres lille baby på tyrkisk: Uyan Melegim

Aglarim usul usul..
Seni ugurlarken son yolculuguna melegim..
Aglarim gidisine bir karanlik yaz gecesinde..
Zamansiz cekip gitdin..
Zamansiz kapandi deniz gözlerin..
Söyle üsüdünmü melegim bir avuc toprak atinca üzerine..
Bir semet cicekle aglarim basinda..
Senmisin bu yatan cansiz inanamam..
ôlümsüz resimlerden
Sanki birseyler söylüyorsun hala..
Nasil inanirim ailemizi alt üst etdigin yokluguna..

Uyan ne olur uyan melegim
O kadar cok sey varki yarim kalan..
Uyan ne olur uyan…
Yorulmus Olamazsin yasamaktan..
Hani Zaman care derler ya iste oda..
Yalan Yalan..

Dansk oversat: Vågn op min engel

Jeg græder stille og rolig
Medens jeg tager afsked med dig på din sidste rejse min engel..
Jeg græder over din afrejse en mørk sommernat
Altfor tidlig gik du din vej…
Alt for tidlig lukkede du dine havøjne…
Fortæl mig, frøs du min engel da der blev kastet en håndfuld jord oven på dig…
Jeg græder med en buket blomster ved dit hoved ende..
Er det dig som ligger livløs, jeg kan ikke tro..
Fra de udødelige billeder
Som om du fortsat fortæller nogle ting
Hvordan skal jeg tro på dit fravær som har endevendt vores familie…

Vågn op, vær venlig at vågn op min engel..
Der er så mange ting som er efterladt halvfærdigt..
Vågn op vær venlig at vågn op..
Du kan umuligt have blevet træt af at leve…
Du ved det siges at tiden er en løsning ikke, det er den også..
Løgn løgn…

Jeg kender ikke forældrene til denne baby, men jeg gør dua for moren, Saniye og faren Ôzkan, som har mistet deres barn…. Jeg gør dua for at Allah swt erstatter deres tab og sorg med en masse kærlighed, styrke og taqwa til vores Skaber og Hans elskede Sendebud Muhammad saws.. Jeg gør dua for at Allah swt giver de efterladte tålmodighed, og gør inderlig dua for at de ikke bliver blandt benægterne i sådan en situation…

Jeg gør inderlig dua for at Allah swts Barmhjertighed vil lade jer opleve jeres drømme i selskab med jeres baby, og håber at det på den måde kan være med til at styrke jeres håb, glæde og taknemmelighed til at forsætte i dette liv og at det kan være med til at glæde jer til det hinsides, hvor jeg håber jeres afdøde baby vil vente på jer ved en´ af paradisets porte til at indtræde i den evige have i hånd i hånd med jer…

Amin ya Rabbil Alemin!!!!

“Sandelig vi tilhører Allah, og til Ham vil vi vende tilbage”.

Et ar i sjælen…

IslamicVoice — Thu, 19 Jun 2008 01:00:00 +0000

I går var jeg i Bonbonland med min arbejdsplads med 102 elever og eksl. en masse forældre, lærere og vikarer på skolen.

Tidligt om morgnen var der en ubeskrivelig spænding og glæde hos eleverne som ikke kunne vente og have tålmodighed med at komme af sted..

Kl. 8.30 begyndte de lejede busser at vise sig foran skolen, og børnene var konstant i hælene på lærerne og tiggede om hvornår de skulle ind i busserne..

Langt om længe begyndte busserne at trille ned af Tagensvej og havde taget retningen mod Bonbonland..

I bussen kunne man høre børnene tale med hinanden om hvad de skulle prøve og hvad de ikke ville prøve medens lærerne forsøgte at føre en samtale uden at blive afbrudt af de små rollinger..

Mens jeg sad og sludrede med en søster, som var inviteret til skolens årlige tradition som endnu engang gik til Bonbonland, fik jeg under turen også mulighed for at tale med en muslimsk mor som havde en baggrund af turkmensk-tyrkisk og arabisk. Dvs. at denne mor i sin daglig dag jonglerer med tre sprog mashaAllah..

Jeg spurgte, som den yngste i forhold til hende, hvordan hun havde det og hvordan livet gik hos hende.. Hun fortalte bl.a. at hun var i gang med at tage kørekørt og skulle op til den endelige køreprøve med politiet, som hun glædede sig til at få overstået.

Jeg spurgte så om hun øvede sig inden selve køreprøven sammen med sin mand, hvilket jeg naturligvis tror alle gøre i lignende tilfælde, således at man bliver en smule udrustet nok udover de køretimer man får hos kørelæreren bag rattet. Det var ikke noget hun gjorde, til trods for at hun havde et tyrkisk kørekort, fordi hendes praktiserende muslimske mand var typen som virkelig forsøgte at overholde de danske love. Til trods for at hun ofte tiggede ham om at hun skulle køre i deres bil på en øve bane, så nægtede han hende simpelthen at øve før hun havde et danskkørekort i hånden, eftersom han respekterede landets love uanset om hun i forvejen havde erfaring fra Tyrkiet og havde et tyrkisk kørekort. Men nej, hendes mand sagde ofte til hende at hun som borger i Danmark kunne være en rigtig bilist når hun fik et danskkørekort, som hun skulle få inden for Danmarks love og ikke overtræde dem, hvilket hun så var begyndt at acceptere selvom det kunne være svært.

Derudover fortalte hun selve køreturene med kørelæreren var meget svær for hende, fordi hun ofte begyndte at ryste voldsomt når hun så en politibil ude på gaden. Nysgerrigt spurgte jeg ind til hvorfor hun følte det sådan, da jeg regnede med at jeg kunne forsøge at give hende et par råd som erfarne bilist om at hun ikke skulle være nervøs og bla bla bla… Men jeg fandt så straks ud af at min hjælp i forhold til hendes situation ikke ville hjælpe en DYT! Hun fortalte nemlig at hun havde en sygdom, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, skyldtes de psykiske og fysiske oplevelser hun havde haft fra hendes barndom og ungdom i Irak..

Hun fortalte at hun havde haft en barndom og ungdom, inden hun kom til Danmark, hvor nætterne ofte kunne afbrydes med politiets invadering af hendes hjem, som blev gennemrodet og smadret og gennemtjekke for alt og alle… De psykiske tortur som politiet havde udsat hende som iraker i sit hjemland for, og alle de drab som dagligt kunne opleves ude på gadebilledet havde efterladt et ubeskriveligt ar i hendes sjæl at hun i dag meget let og nemt kunne gå i panik og få psykisk angst når blot en politibil kørte forbi hende..

Når jeg sidder og tænker tilbage på de forlystelser jeg har prøvet på Bonbonland så skammer jeg mig over alle de gange jeg har skreget fx under prøveturen i “Vildsvinet”. Til at starte med ville jeg absolut ikke prøve den, fordi jeg var bange så det endte med at jeg afviste samtlige elever som hele tiden spurgte mig om vi ikke skulle prøve den. Dog endte mine afvisninger med at en række elever til sidst, meget stædigt, skubbe mig hen til køen og var fastbesluttet på at jeg absolut skulle prøve den sammen med dem og at jeg intet valg havde (de tillod mig ikke engang at lægge tasken fra mig!).. Jeg gik med til det men forsøgte flere gange at stikke af fra køen, men forgæves.

Da jeg så fysisk og psykisk fandt mig selv i vildsvinet, så var jeg overbevist om at jeg var sindssyg. Jeg var jo bange for vildsvinet, hvordan pokker kunne jeg så finde på at sidde i den! Jeg hader alt der vender på hovedet i sådan en fart, som jeg ikke selv kan styre!

Turen forløb med skrig og tårer i øjnene, og frygten for at jeg skulle dø under turen sad helt op i halsen for tænk hvis jeg faldt ud af vognen SELVOM jeg et eller andet sted godt var bevidst om at jeg var låst fast.

Men nu hvor jeg sidder i mit lille værelse med vand i hånden, noget dejligt at spise, en seng som jeg skal søge ly i efter morgenbønnen og hvor natten har taget over dagen, så tænker jeg at mit liv intet betyder i forhold til det evige ar som den irakiske mor har i sin sjæl… Min midlertidige angst, tiggen om ikke at blive udsat for prøveturen i vildsvinet, min skrigen, råben, tårer i øjnene har i realiteten ingen betydning for mig i forhold til den evige angst, tiggen for ikke at blive udsat for tortur, drab, frygt, skrigen, råben og tårer som den irakiske mor måtte have haft dagligt, og som hendes rødder i Irak fortsat har i deres liv…

Tanken om ikke kun en nat men flere nætter hvor man bliver udsat for fremmede politi mænds angreb på sit kære hjem og ens kære, tanken om den tortur man gennemlever mentalt, tanken om at opleve drab og lig af sin nærmeste eller andre omkring sig.. Tanken om at der ingen forskel har været mellem dag og nat hos denne irakiske mor i sin barndom og ungdom.. Tanken om at leve med en evig angst og frygt for at miste nogen af sine kære.. Tanken om at man ikke selv kan bestemme hvornår man kan tænde og slukke for sådan nogle brutale øjeblikke, som ens dagligdag er tilhyllet, gør mig bange og giver en følelse om at låse mig selve inde af skam,- og græde over ikke at kunne hjælpe disse mennesker, og give dem et liv som eleverne havde på Bonbonland i dag med deres forældre og lærere i hånden og en stråling af glæde og lykken på deres ansigter..

White Lion: When the Children Cry

Salah: en lille men en tankevækkende reminder..

IslamicVoice — Tue, 17 Jun 2008 22:51:54 +0000

En lille reminder, som jeg modtog af en vidunderlig søster, som jeg elsker enorm højt for Allah swts skyld, og som jeg synes mine muslimske brødre og søstre også skulle få glæde af og evt. sorg… Det er trods alt en “opdigtet” historie meeeeen vi kan dog ikke erklære denne reminder som afgjort pure opspind, eftersom Quranen og Profeten Muhammad Sallallahu alayhi wa Sallam entydigt beretter os om Dommedagen, og vores endelig destination enten Jahannam eller Paradis, og de 5 daglige bønners betydning i hele vores eksistens både i denne verden og i det hinsides..

He remembered his grandmother’ s warning about praying on time: ‘My son, you shouldn’t leave prayer to this late time’. His grandmother’ s age was 70 but, whenever she heard the Adhan, she got up like an arrow and performed Salah.

He, however could never win over his ego to get up and pray. Whatever he did, his Salah was always the last to be offered and he prayed it quickly to get it in on time.
Thinking of this, he got up and realized that there were only 15 minutes left before Qaza. He quickly made Wudhu and performed the Salat.

While making Tasbih, he again remembered his grandmother and was embarrassed by how he had prayed. His grandmother prayed with such tranquillity and peace. He began making Dua and went down to make Sajdah and stayed like that for
a while. He had been at work all day and was tired, very tired. He awoke abruptly to the sound of noise and shouting.
He was sweating profusely. He looked around. It was very crowded. Every direction he looked in was filled with people. Some stood frozen looking around, some were running left and right and some were on their knees with their heads in their hands just waiting. Pure fear and apprehension filled him as he realized where he was. His heart was about to burst.

It was the Day of Judgment.

When he was alive, he had heard many things about the questioning on the Day of Judgment, but that seemed so long ago. Could this be something his mind made up? No, the wait and the fear were so great that he could not have imagined this. The interrogation was still going on. He began moving frantically from people to people to ask if his name had been called. No one could answer him. All of a sudden his name was called and the crowd split into two and made a passageway for him.

Two angels grabbed his arms and led him forward. He walked with unknowing eyes through the crowd. The angels brought him to the centre and left him there. His head was bent down and his whole life was passing in front of his eyes like a movie. He opened his eyes but saw only another world. The people were all helping others. He saw his father running from one lecture to the other, spending his wealth in the way of Islam. His mother invited guests to their house and one table was being set while the other was being cleared. He pleaded his case, ‘I too was always on this path. I helped others. I spread the word of Allah. I performed my Salah. I fasted in the month of Ramadhan.’ ‘Whatever Allah ordered us to do, I did.’ ‘Whatever he ordered us not to do, I did not.’ He began to cry and think about how much he loved Allah. He knew that whatever he had done in life would be less than what Allah deserved and his only protector was Allah He was sweating like never before and was shaking all over. His eyes were fixed on the scale, waiting for the final decision.

At last, the decision was made.

The two angels with sheets of paper in their hands, turned to the crowd. His legs felt like they were going to collapse. He closed his eyes as they began to read the names of those people who were to enter Jahannam.

His name was read first.

He fell on his knees and yelled that this couldn’t be, ‘How could I go to Jahannam? I served others all my life, I spread the word of Allah to others.’ His eyes had become blurry and he was shaking with sweat. The two angels took him by the arms. As his feet dragged, they went through the crowd and advanced toward the blazing flames of Jahannam. He was yelling and wondered if there was any person who was going to help him. He was yelling of all the good deeds he had done, how he had helped his father, his fasts, prayers, the Noble Qur’an hat he read, he was asking if none of them would help him.

The Jahannam angels continued to drag him. They had gotten closer to the Hellfire. He looked back and these were his last pleas. Had not Rasulullah [SAW] said, ‘How clean would a person be who bathes in a river five times a day, so too does the Salah performed five times cleanse someone of their sins?’

He began yelling, ‘My prayers? My prayers? My prayers?’

The two angels did not stop, and they came to the edge of the abyss of Jahannam. The flames of the fire were burning his face. He looked back one last time, but his eyes were dry of hope and he had nothing left in him. One of the angels pushed him in. He found himself in the air and falling towards the flames. He had just fallen five or six feet when a hand grabbed him by the arm and pulled him back.He lifted his head and saw an old man with a long white beard. He wiped some dust off himself and asked him, ‘Who are you?’

The old man replied, ‘I am your prayers.’

‘Why are you so late?! I was almost in the fire! You rescued me at the last minute before I fell in.’ The old man smiled and shook his head, ‘You always performed me at the last minute, did you forget?’

SubhanaAllah, lad os alle mødes i salah rettidigt…

6 pakistanske kjoler koster Christa Møllergaard-Hansen hendes frihed…

IslamicVoice — Mon, 16 Jun 2008 18:22:21 +0000

Bemærk at billedet ovenfor er ettilfældigt billede fundet fra google.com

Det kunne tænkes at de Radikales folketingskandidat, Christa Møllgaard-Hansen fra Maribo, som driver en kjoleforretning, havde et ønske om at sælge en kjole, som ovenfor vist en pakistansk kjole, i sin lille kjoleforretning i Maribo.

Meeeeen, Christa oplevede noget uforventet, som jeg er sikker på hun aldrig havde drømt om i hendes liv. Ifølge Christas forretningsplaner skulle hun gerne modtage 6 pakistanske kjoler fra en udvalgt kjole fabrikant i Pakistan, som hun fandt via nettet, for blot 1000 kroner. Da Christa “naivt” forsøgte at overføre penge til denne pakistanske kjole fabrikant, blev hendes pengetransaktion, uforventet, indfrosset hos de amerikanske myndigheder, eftersom de amerikanske myndigheder havde mistanke om at Christas udvalgte kjole fabrikant, via nettet, kunne have et led til en terrororganisation, og ergo støttede Christa terror med hendes pengetransaktion.

- Jeg skulle pludselig sansynliggøre, at der ikke var tale om penge til støtte for terror, siger hun.

Christa Møllgaard-Hansen fik via hendes bank fik besked på, at de amerikanske myndigheder skulle bruge flere oplysninger på den pakistanske kjole-fabrikant. Blandt andet ville de have hans fødselsdato, som Christa Møllgaard-Hansen ikke havde, og ikke kunne skaffe.

- Det er for absurd at tro, at det skulle være cover for en terrororganisation. Det kan jeg simpelthen ikke tro, siger Christa Møllgaard-Hansen.

Kilde: Tv2Øst

Amerika som ellers forsøger at hive demokrati og menneskerettigheder ned over andre lande fratager, i Christas tilfælde, hendes ret mod frihandel og privatliv, eftersom Christa nu har fået frataget hendes frie ret til at handle med en pakistansk kjole fabrikant, som ifølge de amerikanske myndigheder er lig med en terrororganisation.

Jeg går ind for at man bekæmper terror, men jeg tror ikke på at målet helliger midlet. Det er ikke korrekt, at en lille erhvervsdrivende, ikke får lov til et genneføre hendes handel, fordi Pakistan desværre pr. definition er stemplet som et land, der afføder terrorisme, terrorister osv.. Dette ser vi tydeligt i Christas tilfælde, som pludselig bedes om en fødselsdato på den pågældende pakistanske kjole fabrikant, som hun ikke engang kender personligt til. Er det bare mig, eller er det virkelig en absurd situation????

Jeg tvivler virkelig på om de amerikanske myndigheder har ren mel i posen, når de vælger at indfrosse penge, på blot 1000 kr, som gerne skulle have gået til en kjole fabrikant i Pakistan (og Gud ved hvor rig pågældende skulle være siden han/hun skulle vælge at støtte en terrororganisation for de penge han fik via sin netforretning) eller om de amerikanske myndigheders dagsorden afgjort handler om at fratage lande, som Pakistan, deres menneskerettigheder herunder deres ret til privatliv og frihandel med andre europæiske lande når de evigt bliver forbundet med terrorisme, og dermed udelukket for at have et kontakt med de “gode mennesker” på den anden side af verden.

Jeg ser frem til om de 1000 kr. går igennem, således at både Christa i Maribo kan få glæde af de 6 pakistanske kjoler, som hun muligvis havde glædet sig til (forgæves) og sælgeren i Pakistan kan få lov til at brødføde sin familie, eller om de amerikanske myndigeder vælger at returnere Christas penge medens de backstage forfølger den uheldige kjole fabrikant i Pakistan, som Christa troede hun skulle have en handel med.

16 årige Carlos Kassitah stedt til hvile..

IslamicVoice — Sat, 07 Jun 2008 20:40:52 +0000

Billede: BT

Endnu et offer for en brutal knivstikkeri..

Igår, fredag den 6. juni, blev den kun 16 årige dreng, Carlos Kassitah stedt til hvile.

Ifølge BT var der langt over 1500 fremmødte mennesker til fredags bønnen og den kun 16 årige Carlos begravelsesceremoni, som fandt sted efter fredagsbønnen.

Sidste søndag formiddag tog kun den 16 årige dreng, Carlos, afsked med denne verden og hans fremtid som en professionel bokser og som murer…

Tilbage har han efterladt en række minder hos mange af sine venner, mens han selv har taget rejsen til det hinsides efter at have blevet stukket ihjel lørdag aften med 7 knivstik..

Jeg kendte ikke Carlos, men det gør mig enorm ondt at endnu en ung dreng, denne gang 16 år, har taget rejsen til det hinsides på sådan en brutal måde.. Det gør mig ondt at en ældre fyr, som ifølge politiets oplysninger har et dagligt arbejde som klubmedarbejder i en ungdomsklub, til daglig var iklædt i en skikkelse hvor han skulle være et forbillede for de mange socialt belastet unge ude på Amager, men hvor han lørdag aften så ender med at dræbe en kun 16 årige dreng med 7 knivstik, hvorefter han så vælger at flygte udlands…

Ekstrabladet: Klubmedarbejder jages for drab

Ifølge ordet på gaden drejer det sig om to marokkanske brødre. Den ene i tyverne og den anden altså klubmedarbejderen M.M. Begge brødrene hører til blandt det hårde klientel på Amager.

M.M. lever om dagen som en helt anden type. Her er han ansat i en ungdomsklub på den hårdt belastede del af Amager. I sit job skal han blandt andet være en bred skulder for unge med problemer. Manden, der lige nu jages for drab, agerer altså som forbillede for unge.

Carlos blev stedt til hvile fredag efter fredagsbønnen i det Islamiske Trossamfund, og skal idag tilbringe sin 2. nat under jorden… Det er enorm underligt at en rask og stærk dreng med en sjæl pludselig har fået et hjem under jorden, hvor hans ligklæde er for evigt blevet hans tøj medens graven er blevet hans seng og jordlaget hans dyne trukket hen over ham, hvor han for evigt skal hvile helt alene i sit nye “hjem”…..

Allah Swt siger i al-Quran: “Af jord har Vi skabt dig, til jorden giver Vi dig tilbage, og fra jorden skal Vi tage dig op endnu engang.” [ Sura Taa-Haa, vers 55]

Min dybeste medfølelse går til hans familie, og hans oprigtige venner og bekendte..

Må Retfærdigheden ske fyldest inshaAllah, og må din grav være ligeså stor som afstanden mellem himmel og jord Carlos.. Må Allah swt den Barmhjertige tilgive dig for dine synder inshaAllah… Amin ya Rabbil Alemin…

Til alle de involverede i denne sag, som ifølge politiets oplysninger til BT og Ekstrabladet er opstået på grund af en tøs, så håber jeg sandelig at I ikke kan sove trygt om natten med en brutal mord på samvittigheden, som I har påtaget jer for evigt, men at I med en gudsfrygt og som mennesker træder frem over for den forbrydelse som I selv har stået bag. og tager ansvaret for jeres handling, som I selv har skabt..

Til sidst: Må Allah swt retlede og vejlede disse mordere, amin ya Rabbil Alemin!

Carlos, tilbage har du efterladt en masse minder hos dine kære….

Carlos (i det røde boksershorts) til et boksestævne

Knivdrab versus barnelig

IslamicVoice — Mon, 02 Jun 2008 23:44:39 +0000

Billede: BT

Kontra

Barnelig fundet i plastikpose

Billede: Nordjyske

Jeg er dybt dybt rystet og chokeret over gårsdagens, mandag den 2. juni, grusomme nyhed om fundet af et barnelig i et skovområde, nær Horsens.

Ifølge forskellige nyhedskanaler så var det en forbipasserende, som fandt posen med barneliget, som ikke blot var lagt ned i en pose men også svøbt ind i et håndklæde.

Det uhyggelige fund drejer sig om en nyfødt baby, som ifølge politiet vurderes til at være højst 3-4 dages gammel.

Så er mit spørgsmål, hvorfor????

Det er forfærdeligt at tænke hvordan “moren” til dette barn har kunnet få sig selv til at udføre sådan en umenneskelig handling, efter at have båret sit eget barn i 9 måneder. Jeg har altid fået at vide at moderlighed er lig med en beskyttende og omsorgsfuld mor, men det er enorm sørgeligt at opdage at denne definition åbenbart ikke er gældende for alle mødre. Det undrer mig hvilken skyld dette barn havde siden det skulle blive udsat for sådan en rædselsvækkende skæbne.

Jeg er dybt uenige med eksperter, som jeg er næsten sikker på vil udtale sig om en række psykologiske forklaringer med hensyn til denne “mors” baggrund og hvorfor hun muligvis har handlet som hun har gjort, især med henblik på at hun evt. har været gravid i skjul, på grund af frygt for familie eller lignende har hun så valgt at “smide” barnet væk osv. Man kan ikke retfærdiggøre sådan en handling, når vi lever i 2008 hvor folk godt kender til hvad konsekvenserne er efter et samleje uden prævention, når disse kvinder ellers er kloge nok til at vide hvordan de skal tilfredsstille deres seksuelle lyster.

Det er enormt tankevækkende at der mandag eftermiddag er blevet fundet et barnelig i en plasticpose muligvis smidt ud af en kynisk “mor”, mens en anden mors verden i den anden ende af Danmark gik under søndag formiddag, efter at have mistet sin søn som blevet stukket ihjel 7 gange.

Det giver en masse tanker i hovedet på en, men jeg har enorm svært ved at finde svar til disse tanker…

Jeg kan ikke forstå at en frygtelig mor muligvis må have været dyb ulykkelig da hun fandt ud af at hun var gravid, medens utallige af mødre dagligt fælder tårer fordi de ikke kan blive gravide.

En mor, som har handlet egoistisk, mens en anden mor i traumecentret på Rigshospitalet har grædt og inderligt ønsket at bare det var hende som lå og kæmpede for livet, istedet for hendes kun 16 årige søn…

En kynisk mor havde åbenbart udtænkt en brutal plan, for at komme af med sit uskyldigt nyfødt barn, medens en mor lørdag formiddag gik i møde med tabet af sit barn, Carlos.

Gud som tillod en “mor” at få et barn, men som hun så har valgt at smide væk, medens en anden mor inderligt ønskede at hun kunne få Guds gave tilbage, som gik borte takket være et forkert tidspunkt, et forkert sted og i selskab med forkerte personer.

En mor som har nægtet livet til sit eget barn, mens en mor kæmpede for at redde sin søns liv, som også var storebror til hendes yngste søn.

En mor som muligvis er lettet for at have sluppet af med sin “hemmelige graviditet”, mens en lillebror græder i søvne ved tanken om tabet af sin storebror, Carlos…

Mens en selvoptaget mor nu frygter for sit liv, på grund af hendes forbrydelse, så har livet, af en mor og lillebror til Carlos, bannet vejen frem til et livs mareridt:
et tilstedeværelse uden Carlos..

Sikke en verden vi lever i og sikke en retning verden er ved at tage… Ifølge Islam så spiller de ældste en stor rolle overfor de yngste, men lørdagens drab beviser blot at selv de ældste ikke mere kan finde ud af at opfylde deres pligter som “storebrødre”, men istedet vælger en 24 årige mand at stikke en blot 16 årige dreng ned med 7 knivstik. En mand på 24 og en teenager på blot 16, med 8 års aldersforskel mellem dem. Dette er ikke ensbetydende med at jeg retfærdiggøre den kun 16 årige Carlos rolle, eftersom vi ikke kender til sagens kerne, men alligevel er det ufatteligt at dræbe en 16 årige med 7 knivstik.

Ifølge islam så er det at få muligheden for at være en mor en stor gave og velsignelse, men nogle mødre er åbenbart ikke denne gave værd når de kan tillade sig at give et uskyldigt barn sådan en grusom skæbne.

Må retfærdigheden ske fyldest… Amin!

Min dybeste medfølelse går til Carlos familie, bekendte og venner..

Kvidrende fugle til morgenbøn

IslamicVoice — Sat, 31 May 2008 22:37:09 +0000

Natten til fredag den 30. maj…

Huset sov tungt og det samme gjorde resten af Danmark…

En tung nattehimmel havde trukket sig henover hele Danmark og stilhedens kraft havde taget over.. Himmelrummet sov hvilende imod tomheden…
Jeg mærkede gennem mit lille vindue at månen forsøgte at tilhylle den mørke nattehimmel med sit klare måneskin..
I drømmesekvenserne mødtes folk med hinanden medens jeg sad inde på mit lille værelse, hvor mine fingre uafbrudt dansede rundt på computer tastaturet…
Min lyst og dens længsel efter en søvn og drøm forsøgte jeg at holde den tilbage…
Pludselig kørte adhan (kaldet til bøn) på min computer som en trøst til min indre sjæl..
Kl. var 03.00 og morgenbønnen banede vejen til mødet med Skaberen af hele Universet… Kaldet til dagens første møde mellem ham/hende og Skaberen…
Men dette møde er ikke blot for menneskelegemet…
For intet kunne stoppe de øvrige beboere af den frie natur til at tage del i den universelle tilbedelse til Universets Skaber af alt mellem himmel og jord..
Fuglene begyndte pludselig uafbrudt at kvidre løs.. Pludselig føltes træerne besat af en masse kvindrende fugle, som absolut ville tag del i dagens første bøn… SubhanaAllah..

Allah swt siger i Al-Quran:

Seest thou not that it is Allah Whose praises all beings in the heavens and on earth do celebrate, and the birds (of the air) with wings outspread? Each one knows its own (mode of) prayer and praise. And Allah knows well all that they do.
(surah: An-Noor, Chapter 24, Verse 41)

Undertegnede sad hele natten til 30. maj oppe, eftersom jeg skulle færdiggøre en eksamensopgave. Jeg sad oppe hele natten og før jeg kunne følge med var det blevet tid til fajr, dvs. morgenbønnen ved ca. 03.00 tiden. Natten var ellers forløbet enorm roligt ind til adhan (kaldet til bøn) trådte ind… Pludselig kunne jeg høre en masse kvidrende fugle på træet, som står nogle meter fra mit vindue. Her er et lille klip, som jeg optog under den nat da bønnen trådte ind…

Harun Yahya: THE MIRACLE OF TALKING BIRDS

Each and every species on Earth has been created with miraculous characteristics and wondrous skills. Even in one single living species, we can find abundant proof of God’s magnificent creation. According to one verse of the Qur’an:

There is no creature crawling on the Earth or flying creature, flying on its wings, who are not communities just like yourselves-We have not omitted anything from the Book-then they will be gathered to their Lord. (Qur’an, 6:38 )

This verse draws our attention to birds which, of all living creatures, are worthy of special consideration and observation. There are approximately ten thousand different species of birds, many of which have miraculous characteristics. Wherever we live, we may encounter many of these creatures and can admire the different aspects of each variety. They exhibit countless examples of the evidence of creation, through their aesthetic appearance, their perfect flying mechanisms, their expertise in migration, their nest-making skills and their self-sacrificing behavior.

Meanwhile, other species of birds are created with a special aptitude for forming social groups. Many varieties live together as a community, warn one another of danger, work collectively to find food and shelter, and make various sacrifices to help each other out in any number of ways. (For detailed information, see Harun Yahya, Devotion Among Animals: Revealing the Work of God). As God pointed out in the Qur’an, these creatures are capable of establishing their own form of communication and performing in cooperative ways the duties inspired in them by God. Some birds distinguish themselves by their superior intelligence and special talents. These particular species are defined as birds that can imitate sounds, include the parrots, songbirds, and hummingbirds. Many of us have heard about, seen on television or even personally witnessed these birds’ ability to talk. However, we may not have considered what a great miracle it is that these creatures can mimic in this way, or to the perfection of the way in which God has created them. These creatures’ being hatched with their ability to talk or imitate sounds is one of the miracles of creation and, at the same time invalidates the claims of evolutionary theory.

Læs mere om: Miraklerne omkring fugle af Harun Yahya

ZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzzz

IslamicVoice — Fri, 30 May 2008 11:44:43 +0000

Så er 48 timer SLUT med et stort S, og eksamensopgaven blev endelig afleveret elhamdulillah. Nu skal undertegnede erstatte en del søvn, men hvordan dette skal ske med en masse koffein i årerne Allah knows best. Men godnat (snarere goddag)!

Zain Bikha-Dream away

Shhhhhhhhhhhhhhh…. Don´t disturb!

TAK!