h1

Ramadan

august 20, 2009

Hjemme i min familie forsøger vi at tage i mod æresgæsten, Ramadan, på en god og uforglemmelig måde hvert år, med anråbelser til universets Skaber, Qur´an recitationer, flere frivillige bønner, oplæsning af islamiske værker osv. osv.

Blandt andet sørger undertegnede for at markere den første og velsignede aftensmad, hvor fasten brydes (iftar), med en dejlig dessert lagkage, som hele familien er samlet omkring, før vi bevæger os til den store fællesbøn Tarawih på 20 enheder, hvor vi side om side skulder til skulder står og beder med andre muslimer- uanset alder og etnicitet.

Derfor har jeg igen været på udkig i forskellige konditorier og surfet rundt på forskellige netsider, for at finde et passende konditori, som tog hensyn til mangfoldigheden ude i samfundet. Dvs. hvor ingredienserne i kagen er 100% halal.

Til min store overraskelse stødte jeg ind på Ellen Irene Plintics hjemmeside, hvor hun godt og grundigt fortæller om sig selv, sit liv og ikke mindst fremviser sit bagværk og særligt hendes åbenhed og hensyn overfor mangfoldigheden i det danske samfund.

Jeg må desværre ikke kopiere hendes billeder, men jeg synes nu I selv skal tjekke hendes hjemmeside ud ;)

http://www.ellens-lagkager-og-festsange.dk/

Nu har jeg i hvert fald sørget for at overraske familien med en dejlig chokoladekage i anledning af Ramadans første dag.

På forhånd ønsker jeg samtlige muslimer hjertelig tillykke med Ramadan måneden, og ønsker det bedste for Ellen og hendes helbred!

Skriv en kommentar