Hvad ville du gøre hvis du overværede et racistisk overfald, verbalt eller fysisk?? Ville du tie eller ville du vise at racisme uanset mod hvem eller hvor ikke accepteres..??
Se med i videoen og find ud af hvordan folk reagere på et racistisk verbalt overfald mod en muslimsk kvinde..
Uanset hvor meget en tørklædebærende kvinde bestræber sig på at overbevise folk om at hun ikke er undertrykt fordi hun har valgt at bære tørklæde, så er det oftest forgæves og spild af tid når modparten fortsat vælger at fastslå at tørklæde er lig med undertrykkelse… Men personligt, som en tørklædebærende kvinde, så føler jeg mig enorm undertrykt i det øjeblik at mine orde ikke tages seriøs, men at der pludselig står ikke-tørklæde bærende kvinder og ligeledes mænd i medierne og tillader sig at udtale sig om at tørklædebærende kvinder er undertrykte.. Hvem giver disse mennesker retten til at udtale sig,- og ligeledes konkludere at tørklædebærende kvinder er undertrykte??
Hvordan i alverden kan disse uvidne mennesker udtale sig om noget, som man intet kendskab har til??
Kvinfo.dk kigger på slørenes betydning og ændring fra en historisk aspekt med både perspektiver fra både Vestlige,- og Mellemøstligelande.
Det muslimske slør har været et centralt felt for magt og modstand gennem historien. Kolonimagternes slørafbrændinger og tvungne af-sløringer af kvinder gjorde det til et modstandssymbol. Siden har forbud mod - såvel som påbud om - slør været våben i kampen om at definere nation, modernitet og frihed. Men kvinders stemmer forsvinder ofte i konfrontationen mellem dem, der hævder at forsvare kvinders interesser. Læse yderligere: Slørenes grammatik
For nogle få minutter siden modtog jeg en besked, hvori der blev præsenteret for en ny anasheed gruppe i Danmark, som åbenbart kan optræde i forskellige musikalske genre.
Gruppen Hedder Hanin, og synger lige fra palæstinensiske,- til islamiske sange fra den islamiske tidsalder, Andalusien.
Gruppen består af:
Dr. Jihan Alfarra/ Mohanad Mansour
Adul Alim Alfarra
Mohamad Sultan/Said Abohou
Den verdenskendte forfatter, Harun Yahya, hvis oprindelige navn er Adnan Oktar er født i Ankara i 1956. Han studerede kunst på Istanbuls Mimar Sinan Universitet, og filosofi ved Istanbul Universitet.
Siden 1980 har forfatteren udgivet mange politiske, tros relateret og videnskabelige værker.
Hans primære fokus har været gendrivelse af Darwinisme og materialisme, som begge er præsenteret under videnskabelige forklædninger. Hans bøger er målrettet alle typer af mennesker, uanset alder, køn, muslimer og ikke-muslimer med formålet om at udvide det enkelte individs horisont ved at hjælpe dem med at tænke over en række afgørende spørgsmål, såsom Guds eksistens, Hans enhed osv.
Det første afsnit omhandler Quranens mirakler. Udover forklaringer til den moderne videnskab har Quranen som blev åbenbaret til Profeten Muhammad Mustafa Sallallahu Alayhi wa Sallam for 1400 siden bl.a. et matematisk system som gør det umuligt for mennesket at ændre den og en masse andre mirakler, som videnskaben først har fundet frem til mange år efter.
Men i år 1982 var det i dag min mor og far tog i mod deres første pigebarn, Gülay Kocbay, tidligt om morgnen… Denne verden bød et stort velkommen til Gülay Kocbay den 8. april 1982..
Jeg kan ikke huske meget fra min barndom sammen med min storesøster, men jeg får dog løbende at vide hvor et irriterende og anmassende barn jeg rent faktisk havde været i hendes barndom…
Jeg kan huske de dage hvor jeg gik på samme folkeskole med min storesøster… som alle og enhver anden, så var jeg også stolt over at have en storesøster på skolen.. Men på et tidspunkt i mit folkeskoleliv fornemmede jeg et stort tab… Min storesøsters sidste skoledag… Jeg kan stadig huske den dag, hvor min storesøster med en ubeskrivelig lettelse og glæde kastede med karameller, mens jeg forsøgte at skjule mine tårer ude i skolegården….. Jeg følte at jeg mistede hende, til trods for at jeg boede under samme tag med hende…
Dagene gik, og pludselig skulle jeg med til hendes dimissionsfest på Nørre G. Jeg var taget med for at tage en masse billeder af hende, og delte den store glæde med hende…
Jo ældre jeg blev og jo flere dage der gik, betød også at jeg begyndte at være mere tæt til min storesøster end alle andre omkring mig… Hvert skridt jeg tog skete sammen med min storesøster…
Allah swt gav os endda den store ære at tage på vores første Umrah-rejse sammen i 2004… Efterfølgende blev der flere søster ture…
I 2006 kom jeg ud for en “stor” ulykke.. Det betød at jeg ikke kunne være sammen med min storesøster i op til 3-4 måneder, da vi ellers plejede at tilbringe meget tid sammen.. Både der hjemme og der ude…
Der følte jeg endnu et stort og ubeskriveligt tab.. Den gang var det frygten for, at jeg ikke ville være i stand til at tilbringe normal tid sammen med min storesøster når vi hidtil plejede at træne sammen, gå lange ture sammen, rejse sammen osv… Det var en hård tid at komme igennem for undertegnende, men med Allah Subhana wa Teálas og dernæst min storesøsters hjælp og støtte kom jeg igennem mine studentereksaminer, hvor hun løbende under alle mine eksaminer og hospitals besøg var min privat chauffør og vidunderlig støtter.
Men mit bånd til min søster har været så stærkt at jeg ikke ville opgive, fordi hun var og altid vil være min eneste storesøster, som jeg kan regne med… Men takket være Allah Subhana wa Teála begyndte jeg igen at lave en masse ting sammen med min storesøster…
Jeg er enorm knyttet til min storesøster, som både er min storesøster og min bedste veninde… Kort sagt: hun er min bedre halvdel, og jeg elsker hende..
Hun har støttet mig både i folkeskole, i min gymnasium tid og støtter mig fortsat inden for mit universitet,- og arbejdsliv… Jeg har sådan et tæt bånd til min storesøster at folk, som ser os, altid tror at vi er veninder… Men det passer elhamdulillah ikke… Fordi hun er min biologisk øjesten…
Men vi takker Allah Subhana wa Teála for at have givet os en storesøster og datter som Gülay Kocbay… Hun har været her for mig og er det fortsat, ligeledes for mine andre søskende og mine forældre når vi har brug for hende i gode og dårlige tider…
Det er et idyllisk søstre billede jeg måske beskriver her, men som alle andre søskende så kan vi selvfølgelig også have stunder hvor vi river håret af hinanden Men så går der ikke lang tid før undertegnende eller Gülay gerne vil dele noget med hinanden, så begynder tøsesnakken og vores latteri igen….. Vi har længe nætter hvor vi kan tale om alt mellem himmel og jord… Men oftest ender det med at far begynder at hamre på væggen, når vi ender med at krydse halvdelen af natten med snak og latter…
Jeg ønsker det bedste af det bedste for min storesøster både i denne verden og i det hinsides… Jeg håber inderligt at alle hendes bønner, som passerer hendes smukke og godtroende hjerte, vil blive hørt… Jeg gør dua for at Allah Subhana wa Teála tillader undertegnende at tilbringe et langt liv i selskab med min storesøster, og ikke lader mig smage hendes fravær i en tidlig alder… Hvis det er tilfældet, så håber jeg inderligt at jeg får lov til at forlade denne verden før min storesøster, eftersom jeg overhovedet ikke kan forestillig mig mit liv uden min storesøster… Tanken om det allerede nu gør det umuligt at skjule mine tårer…
Ya Rahman, Ya Rahim Allah…. Jeg kan aldrig takke dig for alle de velsignelser Du alene skænker os hvert minut.. Og jeg kan aldrig takke Dig nok for at have skænket os sådan en vidunderlig velsignelse denne dag, 1982, min vidunderlige storesøster Gülay Kocbay… Ya Rabbi, beskyt min storesøster fra al ondskab og gør hende blandt Din elskede skabninger… Ya Rabbil Alemin, tilgiv hende på denne dag hvor du har skænket hende et liv, for alle hendes store og små synder, som hun har begået bevidst eller ubevidst… Ya Aziz Allah, accepter hendes bønner for Din elskede profet Muhammad Mustafa Sallallahu Alayhi wa Sallams skyld… Ya Rabbil Alemin, må Du tillade min storesøster at være nabo til Din elskede Sendebud Muhammad Sallallahu Alayhi wa Sallam i det hinsides, og må vi være blandt dem som indtræder døren til paradiset inshaAllah.. Amin ya Rabbil Alemin…
Mandag den 7. april får Muslimer i Dialog i samarbejde med Muslimernes Fællesråd æren at få besøg af den mest respekterede og indflydelsesrige islamiske lærde i Vesten, Zaid Shakir
Alle de retninger vi vender,- og går mod er fyldt med had. Det findes på private og offentlige steder. Det findes hos børn og hos de voksne. Det udtrykkes verbalt eller på skrift. Det findes internt eller eksternt i landene. Men uanset hvor, så er verden bygget på had, fordomme, intolerance, racisme, overlegenhed i forhold til andre mennesker, som vi ikke synes om…
Had mod dem som er forskellige fra os selv, had mod dem som tror på noget andet end os selv, racisme mod dem som har en anden hudfarve, krig mod lande som ikke “adlyder” en´, vold og drab mod dem som man ikke synes om, tager man gerne i mod med had…
Der er utallige af eksempler på hvor meget denne verden, som vi alle lever på, er fyldt med had…
Hvorfor er det så svært for det enkelte individ at give sine medmennesker det hensyn, respekt og venlighed som man selv ønsker for en´ selv.. Vi er trods alt, alle sammen , skabt af kød og blod, og sandelig vi alle skal forlade denne verden på et eller andet tidspunkt..
Hvorfor alt det had, til hvilket formål og gavn???
En side som vil rumme en masse islamiske klips, som med deres indhold og budskab vil drage jeres hjerter, tanker og sjæl til værdifulde steder, personer, begivenheder... En masse IslamicVoice som forhåbentlig vil bløde de hårdes hjerter der ude op med frygt og kærlighed, mens de blødes hjerter vil græde i skjul..