The month of Ramadan is the month in which the Quran was sent down, a guidance for the people, and clear verses of guidance and criterion. [Quran: Chapter 2, 183]
“When Ramadan comes, the gates of Heaven are opened, the gates of Hell are closed, and the devils are chained.”
Øverste billede er moskeen Eyüp Sultan moskeen i Istanbul. Imellem de 6 høje minareter ses en “elektrisk lys banner”, som hver anden dag udskiftes med forskellige beskeder/budskaber til alle øjne, som kigger op på de smukke minareter i anledning af den velsignede måned. På dette “elektriske lys banner” står der: Velkommen Ramadan.
Så er der nedtælling til den velsignede måneds kommen, som indtræffer om nogle få dage inshaAllah..
Denne nedtælling bemærkes ikke ud fra materielle goder, som vi ellers oplever årligt med Julen i DK og mange andre lande hvor der bliver pyntet op en måned før december osv.. Derimod bemærkes den i hjerterne hos den enkelte muslim, hvis tunge dag for dag ytrer sig om den glæde og sommerfugl der begynder at vokse i maven på personen, som spændt venter på at åbne sine døre for Ramadanen..
En måned som mange millioner af mennesker verden over, både rige og fattige, tager i mod med åbne arme, med anger, med oprigtighed og med ydmyghed inshaAllah.
En måned hvor det enkelte bliver isoleret og i stedet har sine lyster, behov og sjæl i fokus…
En måned hvor det enkelte individ oplever et unik åndelighed i sin hverdage…
En måned, hvor det enkelte individ bliver præsenteret for månedens velsignelser, hvor det enkelte individ er ekstra omhyggeligt i sine daglige gøremål, hvor det enkelte individ er ekstra barmhjertig overfor sine medmennesker, hvor det enkelte individ er mere bevist omkring de folk som er i nød, en måned hvor det enkelte individ får leveret en storslåede gave til at ændre sig til et bedre menneske i fremtiden og en mulighed for at genoprette sit forhold i relation til sin Skaber og Hans sande vej, Islam…
Ja, hvorfor ikke??? Det er trods alt en måned som besidder enestående værdier.
Sandelig er Ramadan en måned hvori Quranen blev åbenbaret, en måned hvori det enkelte menneske får lov til at fokusere på sig selv, en måned hvor det enkelte individ får lov til at være gavmild, en måned hvori det enkelte menneske kan få lov til at tilfredsstille sin Skaber ekstra meget, en måned hvor satan bliver lænket og mennesket får lov til at tjene til Paradiset hvis porte forbliver åbne, en måned hvor det enkelte individ er befriet fra helvedet hvis porte er låst… Dermed en måned hvor det enkelte individ får lov til at genopfriske sin tro, og rense sig selv for sine synder, bekymringer, sorg, depressioner osv. og dermed genoprette sit kontrakt til Allah swt..
Sandelig er Ramadan en måned med refleksion over selvet og dens eksistens i denne midlertidige verden, hvor vi, som gæster, blot er på et kort besøg…
Kære muslim, tag i mod denne gæst og byd den velkommen med et oprigtigt hjerte, åbne din døre for denne gæst og mist den ikke, som Allah swt tillader dig at opleve den…. Grib den enestående mulighed for at opnå et plads i Paradiset side om side med vores elskede profet Muhammad Sallallahu alayhi wa Sallam.. Grib fat i anger rebet og søg tilflugt hos Allah swt som kalder på dig, og giv ikke slip på den gave som din Barmhjertige Skaber forærer dig gratis…
Kære muslim, gæsten er rundt om hjørnet om nogle dage.. Forbered dig til dens kommen og sæt dig ind i hvad gæsten bringer med sig af velsignelser til dig, dine kære, dit familieliv, din ungdom, din alderdom og til din sjæl, som den kan være med til at give dig en storslået plads i det evige liv, Paradiset..
Islamic87voice håber inderligt at alle muslimer bliver forenet med den velsignet gæst efter en længe venten.. Jeg håber inderligt at alle muslimer, børn, unge og ældre, får muligheden for at ære den velsignede gæst med det bedste helbred, med en stærk tro, og med et hjerte som vil være åben for at tage i mod Ramadans velsignede gaver som den medbringer, og skænker menneskeheden inden for alle mulige aspekter af vores liv… Amin ya Rabbil Alemin!!!
Læs yderligere: En muslimsk bloggers tanker om Ramadans komme
Ummah Film: Ramadan Reruns
Den som søger vil også opnå visdom, for sandelig visdom ingen religionsgrænser kender.
__________________________________________________________
Muslims Dominate TOP 10 Intellectuals list
According to a survey by Prospect and Foreign Policy Magazines the top 100 intellectuals in the world have been annouced, and interestingly the top 10 are overwhelmingly dominated by Muslims.
1 Fethullah Gülen
Religious leader
An Islamic scholar with a global network of millions of followers, Gülen is both revered and reviled in his native Turkey. To members of the Gülen movement, he is an inspirational leader who encourages a life guided by moderate Islamic principles. To his detractors, he represents a threat to Turkey’s secular order. He has kept a relatively low profile since settling in the United States in 1999, having fled Turkey after being accused of undermining secularism.
2 Muhammad Yunus
Microfinancier, activist
More than 30 years ago, Yunus loaned several dozen poor entrepreneurs in his native Bangladesh a total of $27. It was the beginning of a lifetime devoted to fighting poverty through microfinance, efforts that earned him a Nobel Peace Prize in 2006. Over the years, his Grameen Bank, now operating in more than 100 countries, has loaned nearly $7 billion in small sums to more than 7 million borrowers-97 percent of them women. Ninety-eight percent of the loans have been repaid.
3 Yusuf al-Qaradawi
Cleric • Egypt/Qatar
The host of the popular Sharia and Life TV program on Al Jazeera, Qaradawi issues w .eekly fatwas on everything from whether Islam forbids all consumption of alcohol (no) to whether fighting U.S. troops in Iraq is a legitimate form of resistance (yes). Considered the spiritual leader of the Muslim Brotherhood, Qaradawi condemned the September 11 attacks, but his pronouncements since, like his justification of suicide attacks, ensure his divisive reputation.
4 Orhan Pamuk
Novelist • Turkey
Part political pundit, part literary celebrity, Pamuk is the foremost chronicler of Turkey’s difficult dance between East and West. His skillfully crafted works lay bare his native country’s thorny relationship with religion, democracy, and modernity, earning him a Nobel Prize in literature in 2006. Three years ago, Pamuk was put on trial for “insulting Turkish identity” after mentioning the Armenian genocide and the plight of Turkey’s Kurds in an interview. The charges were later dropped. Today, Pamuk teaches literature at Columbia University.
5 Aitzaz Ahsan
Lawyer, politician
President of Pakistan’s Supreme Court Bar Association, Ahsan has been a vocal opponent of President Pervez Musharraf’s rule. When Musharraf dismissed the head of the Supreme Court in March 2007, it was Ahsan who led the legal challenge to reinstate the chief justice and rallied thousands of lawyers who took to the streets in protest. He was arrested several times during the period of emergency rule last year. Today, he is a senior member of the Pakistan Peoples Party, formerly led by Benazir Bhutto, and one of the country’s most recognizable politicians.
6 Amr Khaled
Muslim televangelist
A former accountant turned rock-star evangelist, Khaled preaches a folksy interpretation of modern Islam to millions of loyal viewers around the world. With a charismatic oratory and casual style, Khaled blends messages of cultural integration and hard work with lessons on how to live a purpose-driven Islamic life. Although Khaled got his start in Egypt, he recently moved to Britain to counsel young, second-generation European Muslims.
7 Abdolkarim Soroush
Religious theorist • Iran
Soroush, a former university professor in Tehran and specialist in chemistry, Sufi poetry, and history, is widely considered one of the world’s premier Islamic philosophers. Having fallen afoul of the mullahs thanks to his work with Iran’s democratic activists, he has lately decamped to Europe and the United States, where his essays and lectures on religious philosophy and human rights are followed closely by Iran’s reformist movement.
8 Tariq Ramadan
Philosopher, scholar of Islam
One of the most well-known and controversial Muslim scholars today, Ramadan embodies the cultural and religious clash he claims to be trying to bridge. His supporters consider him a passionate advocate for Muslim integration in Europe. His critics accuse him of anti-Semitism and having links to terrorists. In 2004, Ramadan was denied a U.S. visa to teach at Notre Dame, after the State Department accused him of donating to Islamic charities linked to Hamas.
9 Mahmood Mamdani
Cultural anthropologist
Born in Uganda to South Asian parents, Mamdani was expelled from the country by Idi Amin in 1972, eventually settling in the United States. His work explores the role of citizenship, identity, and the creation of historical narratives in postcolonial Africa. More recently, he has focused his attention on political Islam and U.S. foreign policy, arguing that modern Islamist terrorism is a byproduct of the privatization of violence in the final years of the Cold War. He teaches at Columbia University.
10 Shirin Ebadi
Lawyer, human rights activist
Iran’s first female judge under the shah, Ebadi founded a pioneering law practice after she was thrown off the bench by Iran’s clerical rulers. Having initially supported the Islamic Revolution, she cut her teeth defending political dissidents and campaigning for the rights of women and children. A fierce nationalist who sees no incompatibility between Islam and democracy, Ebadi became the first Iranian to win the Nobel Peace Prize in 2003.
Kilde: SunniForum.com
En blomst som besidder et meget interessant egenskab, som muligvis vil chokere de af jer som har svært ved at tro på livets mirakler, som Allah den Almægtige kan udrette.
[Surah: Al-Anaam, vers 109]
They swear their strongest oaths by Allah, that if a (special) sign came to them, by it they would believe. Say: “Certainly (all) signs are in the power of Allah: but what will make you (Muslims) realise that even if a (special) sign come, they will not believe.”
En blomst med en meget særlig træk som jeg begyndte at holde meget af da jeg første gang efter mange år var på besøg hos min familie i den eksotiske storby, Istanbul, i Tyrkiet.
Det var år 2000 hvor jeg sammen med min mor og lillebror var taget på ferie i Tyrkiet, og boede hos min mors bror en måned. Under vores ophold hos familien spurgte min tante om jeg ville se en adhan blomst. Jeg undrede mig over hvad hun mente med en adhan blomst, men fik fortalt at den begyndte at åbne sig ligeså snart kaldet til aftensbønnen kunne høres. Det første jeg kunne sige var: “yeah right”, fordi det troede jeg simpelthen ikke på. Hun blev overrasket og spurgte om jeg ikke troede på mirakler, og det gjorde jeg.. Men sådan et mirakel???? Hm.. Det eneste min tante overbevisende kunne svare tilbage var; du får se ved aftensbønnen.
Få minutter inden adhan kunne høres samlede vi os omkring adhan blomsten..
Pludselig begyndte adhan fra de meterhøje minareter at runge i byen og x-antal øjne stirrede tavs på en gul blomst…
Alllah´u Akbar, Allah´u Akbar, Allah´u Akbar Allah´u Akbar!!
Kort efter det sidste vers i adhan var reciteret gik der ikke mange sekunder før adhan blomsten pludselig begyndte at lukke sig igen.. SubhanaAllah!!
På tyrkisk kaldet, ezan blomst dvs. “kaldet til bønnens blomst”, er en plante på næsten størrelse med en tulipan, og dens silkeagtig gule blade er om dagen lukket. MEEEEEN ligeså snart adhan, dvs. kaldet til aftensbønnen, kan høres fra de meter høje minareter i Tyrkiet, så begynder adhan blomsten småt at åbne sig og giver en stor overraskelse til dets publikum som i det øjeblik observerer den med en stor spænding.
Adhan blomsten begynder at spire i maj måned og forsætter sommeren frem.
Som det siges: Ude godt hjemme bedst
Så er undertegnede vendt hjem fra en lang ferie som på sin vis har været enorm dejlig og afslappende, men jeg kan dog ikke benægte at jeg er enorm lykkelig for at være tilbage til min hverdag, som jeg kender.
Når juni måned indtræder i Danmark og solen småt begynder at vise sig så dukker min trang til ferie i Tyrkiet pludselig op, og det eneste jeg spændt venter på er at få al eksaminer overstået og bare tage afsted på ferie og komme væk fra hverdagen, som i sidste ende er blevet en rutine. Men når jeg så er på ferie i Tyrkiet, og der er gået nogle uger, så begynder længslen efter mit hjem og hverdag, som jo er her i Danmark pludselig at dukke op (kan virke paradoks, men det er nu sandheden =)
Jeg har savnet alt, lige fra vandet fra vandhanen og til det at sidde og beskæftige mig med papir og blyant. Fordi det er jo netop noget af det jeg sjældent kunne gøre under ferien. Tyrkiet er trods alt et dejligt land som er enorm indholdsrig hvad angår seværdigheder osv., der er så meget man skal nå, der er så meget man skal se og der er så mange man skal besøge når man nu engang er på ferie i Tyrkiet, meeeeeeeeeeeeeen jeg er nu glad for at være tilbage igen 
Alle ferieisterne bydes velkommen hjem og islamic87voice håber at alle er kommet hjem tilbage til deres kære i god behold med vidunderlige sommer oplevelser og minder i kufferten (erne) inshaAllah.
Nu er det 5 år siden jeg forlod folkeskolen, men når sommerferien indtræder så er det umuligt ikke at mindes feriesangen, som vi altid sang til sidste skoledag, og jeg må ærlig talt indrømme at det er en sang jeg fortsat kan synge når sommerferien indtræder…
For undertegnede er 4. semester på mit studie overstået og ifølge eksamensopslaget er mine skriftlige eksaminer bestået…Elever i 9. klasserne har fået deres afgangsbeviser, og gadebilledet er fyldt med nybagte studenter som nyder deres huer og andre som har fået ferie fra arbejde nyder ligeledes den gode ferie…
Hjemme hos mig og min familie så forsøger sommerferien også at lægge sit præg på alle mulige måder… For nu går folk først i seng efter morgenbønnen, folk sover længe, min storesøster og jeg opdages ofte med forskellige fritidsbøger i hånden, og der kan gå timer før man har lukket en bog sammen, og træningen i fitnessdk kan ofte vare flere timer når man alligevel ikke har noget at skulle nå inden dagens omme, der er blevet gjort rent og ryddet op i vores boghylder, skoletaskerne er gemt væk og ikke mindst er min kuffert fundet frem 
For på onsdag tager jeg af sted til den varme by Izmir, i Tyrkiet, hvor jeg skal nyde et 14 dages ophold på et 5 stjernet hotel, Caprice Palace i Didim, og efter de 14 dage vil jeg så forsætte ferien i den store, eksotiske by, Istanbul.
Hvad jeg mest glæder mig til er at nyde solen, eftersom der er mulighed for at slikke solen, da det er et hotel som har adskilte badeområder, for mænd og kvinder.
Billederne: Caprice Palace
Derudover er der mulighed for en række sportsaktiviteter, både indendørs og udendørs, som jeg glæder mig til, og aftnerne tilbringes ofte under den åbne himmel hvor der opføreres forskellige teaterstykker.
Der er nedtælling til at sige farvel til venner og bekendte og evt. mødes med dem en sidste gang inden afrejsen, dernæst slukke for mobilen og aktivere mailkontoens feriesvar og trippe af sted mod Københavns Lufthavn iklædt sommerklæder og mine små slippers, hvis Allah swt tillader det.
Islamic87voice ønsker hermed alle en rigtig god, solrig og velfortjent sommerferie! Håber at alle ferieisterne i Danmark kommer frem og tilbage i god behold til deres kære inshaAllah.
Feriesangen
Én og én er tre, og jorden den er flad
Gorm den gamle var smed i Hobro.
Alt, hvad vi har lært, alt det der var så svært,
vil vi glemme, thi ho’det skal ha’ ro.
Ferie, ferie, ferie,
slap nu af, du har fri,
og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi,
den vil skinne, til ferien er forbi.
Tag dit vækkeur og læg det i en spand.
Kom så vand i, til uret siger stop.
Gem din gamle pen, for hvad vil du med den.
Skal jeg si’ dig, hvad du skal skrive op.
Ferie, ferie, ferie
……………
Springe over grøft og fiske i en å,
det er noget, vi alle kan li’.
Ud at gå på græs og køre i et læs,
man får lyst til at summe som en bi :
Sum, sum, sum
…………………..
Kig jer nu omkring, der er så mange ting,
som vi gerne sku’ nå at få set.
Vi skal lave sjov i mark og eng og skov, for med pligter og skole er det sket :
Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi, den vil skinne, til ferien er forbi.
Enhver sjæl skal opleve døden.. Det er ethvert menneske opmærksom på, men der er desværre mange få mennesker som reflekterer over den. Enhver sjæl forsøger at komme uden om denne kendsgerning, og hvis den så endelig skal reflektere over den, så er det oftest for andre han tænker på den, og den forsøger ofte at gøre alt for at glemme den, men hvor længe skal den forsøge at stikke af fra den…??
At leve er at dø… Enhver vejrtrækning i denne verden er i virkeligheden en vejrtrækning i dødens vej… Hverdag falder en muresten fra livets væg..
Derfor er det vigtigt at mindes døden, at lære døden at kende.. Den er muligvis enden på vores liv, men er den nu også enden på livet??? Nej, det er den ikke og denne kendsgerning, er de døde og dem som kender døden, godt overbevist om.. At mindes døden giver dem ikke smerte, eftersom døden kun er en begyndelse..
Menneskeheden har gennem tusinder år ikke kunnet udrydde døden… Den har ikke kunne dræbe den.. Dagligt er der tusinder der tager afsked med denne verden og dette beviser dødens eksistens for os..
De såkaldte mægtige statsministre og selv de tapre krigere har måtte bukke under for den…selv den pedantiske læge har ikke kunnet redde sig selv fra den.. Hverken oldtidens udødelig sirups eller dagens højtudviklet, moderne teknologi formår at bekæmpe denne, som lukker øjnene for status, uddannelse, rigdom, nationalitet, alder og køn hos døren den banker på og som den fortsat gør…
Måden hvordan denne begrænset, livets velstand bør udnyttes og bruges på, har vores elskede profet Muhammad Sallallahu Alayhi wa Sallam givet en række eksempler på.. Bl.a.:“I vil dø på måden i lever, og I vil genopstå på den måde i døde på”
Denne hadis indikerer ikke blot hvilken måde vi bør bruge vores liv på, men ligeledes bekræfter den at døden ikke er et endeligt punktum i livet.
Hvem i alverden findes ikke begravet på en gravplads… Vores bedsteforældre, mor, far, søskende, venner og mange andre som har været os kær… hvor megen tid der er til rådighed for os i denne verden ved vi ikke udover Allah den Alvidende… vi ved ikke om der er tale om år, måneder eller blot få timer… Og dette fik jeg personligt bekræftet atter igen under et lagt besøg med mine søskende på den muslimske gravplads…
Blandt de mange salige var der en række med små grave… Det var tydeligt at en´ af dem var ny ankommet til sit nye bolig under jorden, men denne gang helt alene uden sin mor og far, som inden deres nyfødte barns afrejse tilbage igen, havde forventes at være de vordende forældre…
Der var bundet to sut ved graven, som den salige barn, ikke fik nået at opleve.. Udover det var der bundet et sidste brev fra et familiemedlem til deres lille baby, som ellers havde besluttet sig for at vende tilbage til Sin Skaber… Brevet er dybt dybt rørende at jeg faldt hulkende sammen ved den lille grav…
En tyrkisk familimedlems sorg over at have mistet deres baby….
Bemærk at brevet er skrevet på tyrkisk, men er blevet forsøgt at oversat til dansk på bedste vis, som kan læses efter den tyrkiske..
Forældrenes brev til deres lille baby på tyrkisk: Uyan Melegim
Aglarim usul usul..
Seni ugurlarken son yolculuguna melegim..
Aglarim gidisine bir karanlik yaz gecesinde..
Zamansiz cekip gitdin..
Zamansiz kapandi deniz gözlerin..
Söyle üsüdünmü melegim bir avuc toprak atinca üzerine..
Bir semet cicekle aglarim basinda..
Senmisin bu yatan cansiz inanamam..
ôlümsüz resimlerden
Sanki birseyler söylüyorsun hala..
Nasil inanirim ailemizi alt üst etdigin yokluguna..
Uyan ne olur uyan melegim
O kadar cok sey varki yarim kalan..
Uyan ne olur uyan…
Yorulmus Olamazsin yasamaktan..
Hani Zaman care derler ya iste oda..
Yalan Yalan..
Dansk oversat: Vågn op min engel
Jeg græder stille og rolig
Medens jeg tager afsked med dig på din sidste rejse min engel..
Jeg græder over din afrejse en mørk sommernat
Altfor tidlig gik du din vej…
Alt for tidlig lukkede du dine havøjne…
Fortæl mig, frøs du min engel da der blev kastet en håndfuld jord oven på dig…
Jeg græder med en buket blomster ved dit hoved ende..
Er det dig som ligger livløs, jeg kan ikke tro..
Fra de udødelige billeder
Som om du fortsat fortæller nogle ting
Hvordan skal jeg tro på dit fravær som har endevendt vores familie…
Vågn op, vær venlig at vågn op min engel..
Der er så mange ting som er efterladt halvfærdigt..
Vågn op vær venlig at vågn op..
Du kan umuligt have blevet træt af at leve…
Du ved det siges at tiden er en løsning ikke, det er den også..
Løgn løgn…
Jeg kender ikke forældrene til denne baby, men jeg gør dua for moren, Saniye og faren Ôzkan, som har mistet deres barn…. Jeg gør dua for at Allah swt erstatter deres tab og sorg med en masse kærlighed, styrke og taqwa til vores Skaber og Hans elskede Sendebud Muhammad saws.. Jeg gør dua for at Allah swt giver de efterladte tålmodighed, og gør inderlig dua for at de ikke bliver blandt benægterne i sådan en situation…
Jeg gør inderlig dua for at Allah swts Barmhjertighed vil lade jer opleve jeres drømme i selskab med jeres baby, og håber at det på den måde kan være med til at styrke jeres håb, glæde og taknemmelighed til at forsætte i dette liv og at det kan være med til at glæde jer til det hinsides, hvor jeg håber jeres afdøde baby vil vente på jer ved en´ af paradisets porte til at indtræde i den evige have i hånd i hånd med jer…
Amin ya Rabbil Alemin!!!!
“Sandelig vi tilhører Allah, og til Ham vil vi vende tilbage”.
I går var jeg i Bonbonland med min arbejdsplads med 102 elever og eksl. en masse forældre, lærere og vikarer på skolen.
Tidligt om morgnen var der en ubeskrivelig spænding og glæde hos eleverne som ikke kunne vente og have tålmodighed med at komme af sted..
Kl. 8.30 begyndte de lejede busser at vise sig foran skolen, og børnene var konstant i hælene på lærerne og tiggede om hvornår de skulle ind i busserne..
Langt om længe begyndte busserne at trille ned af Tagensvej og havde taget retningen mod Bonbonland..
I bussen kunne man høre børnene tale med hinanden om hvad de skulle prøve og hvad de ikke ville prøve medens lærerne forsøgte at føre en samtale uden at blive afbrudt af de små rollinger..
Mens jeg sad og sludrede med en søster, som var inviteret til skolens årlige tradition som endnu engang gik til Bonbonland, fik jeg under turen også mulighed for at tale med en muslimsk mor som havde en baggrund af turkmensk-tyrkisk og arabisk. Dvs. at denne mor i sin daglig dag jonglerer med tre sprog mashaAllah..
Jeg spurgte, som den yngste i forhold til hende, hvordan hun havde det og hvordan livet gik hos hende.. Hun fortalte bl.a. at hun var i gang med at tage kørekørt og skulle op til den endelige køreprøve med politiet, som hun glædede sig til at få overstået.
Jeg spurgte så om hun øvede sig inden selve køreprøven sammen med sin mand, hvilket jeg naturligvis tror alle gøre i lignende tilfælde, således at man bliver en smule udrustet nok udover de køretimer man får hos kørelæreren bag rattet. Det var ikke noget hun gjorde, til trods for at hun havde et tyrkisk kørekort, fordi hendes praktiserende muslimske mand var typen som virkelig forsøgte at overholde de danske love. Til trods for at hun ofte tiggede ham om at hun skulle køre i deres bil på en øve bane, så nægtede han hende simpelthen at øve før hun havde et danskkørekort i hånden, eftersom han respekterede landets love uanset om hun i forvejen havde erfaring fra Tyrkiet og havde et tyrkisk kørekort. Men nej, hendes mand sagde ofte til hende at hun som borger i Danmark kunne være en rigtig bilist når hun fik et danskkørekort, som hun skulle få inden for Danmarks love og ikke overtræde dem, hvilket hun så var begyndt at acceptere selvom det kunne være svært.
Derudover fortalte hun selve køreturene med kørelæreren var meget svær for hende, fordi hun ofte begyndte at ryste voldsomt når hun så en politibil ude på gaden. Nysgerrigt spurgte jeg ind til hvorfor hun følte det sådan, da jeg regnede med at jeg kunne forsøge at give hende et par råd som erfarne bilist om at hun ikke skulle være nervøs og bla bla bla… Men jeg fandt så straks ud af at min hjælp i forhold til hendes situation ikke ville hjælpe en DYT! Hun fortalte nemlig at hun havde en sygdom, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, skyldtes de psykiske og fysiske oplevelser hun havde haft fra hendes barndom og ungdom i Irak..
Hun fortalte at hun havde haft en barndom og ungdom, inden hun kom til Danmark, hvor nætterne ofte kunne afbrydes med politiets invadering af hendes hjem, som blev gennemrodet og smadret og gennemtjekke for alt og alle… De psykiske tortur som politiet havde udsat hende som iraker i sit hjemland for, og alle de drab som dagligt kunne opleves ude på gadebilledet havde efterladt et ubeskriveligt ar i hendes sjæl at hun i dag meget let og nemt kunne gå i panik og få psykisk angst når blot en politibil kørte forbi hende..
Når jeg sidder og tænker tilbage på de forlystelser jeg har prøvet på Bonbonland så skammer jeg mig over alle de gange jeg har skreget fx under prøveturen i “Vildsvinet”. Til at starte med ville jeg absolut ikke prøve den, fordi jeg var bange så det endte med at jeg afviste samtlige elever som hele tiden spurgte mig om vi ikke skulle prøve den. Dog endte mine afvisninger med at en række elever til sidst, meget stædigt, skubbe mig hen til køen og var fastbesluttet på at jeg absolut skulle prøve den sammen med dem og at jeg intet valg havde (de tillod mig ikke engang at lægge tasken fra mig!).. Jeg gik med til det men forsøgte flere gange at stikke af fra køen, men forgæves.
Da jeg så fysisk og psykisk fandt mig selv i vildsvinet, så var jeg overbevist om at jeg var sindssyg. Jeg var jo bange for vildsvinet, hvordan pokker kunne jeg så finde på at sidde i den! Jeg hader alt der vender på hovedet i sådan en fart, som jeg ikke selv kan styre!
Turen forløb med skrig og tårer i øjnene, og frygten for at jeg skulle dø under turen sad helt op i halsen for tænk hvis jeg faldt ud af vognen SELVOM jeg et eller andet sted godt var bevidst om at jeg var låst fast.
Men nu hvor jeg sidder i mit lille værelse med vand i hånden, noget dejligt at spise, en seng som jeg skal søge ly i efter morgenbønnen og hvor natten har taget over dagen, så tænker jeg at mit liv intet betyder i forhold til det evige ar som den irakiske mor har i sin sjæl… Min midlertidige angst, tiggen om ikke at blive udsat for prøveturen i vildsvinet, min skrigen, råben, tårer i øjnene har i realiteten ingen betydning for mig i forhold til den evige angst, tiggen for ikke at blive udsat for tortur, drab, frygt, skrigen, råben og tårer som den irakiske mor måtte have haft dagligt, og som hendes rødder i Irak fortsat har i deres liv…
Tanken om ikke kun en nat men flere nætter hvor man bliver udsat for fremmede politi mænds angreb på sit kære hjem og ens kære, tanken om den tortur man gennemlever mentalt, tanken om at opleve drab og lig af sin nærmeste eller andre omkring sig.. Tanken om at der ingen forskel har været mellem dag og nat hos denne irakiske mor i sin barndom og ungdom.. Tanken om at leve med en evig angst og frygt for at miste nogen af sine kære.. Tanken om at man ikke selv kan bestemme hvornår man kan tænde og slukke for sådan nogle brutale øjeblikke, som ens dagligdag er tilhyllet, gør mig bange og giver en følelse om at låse mig selve inde af skam,- og græde over ikke at kunne hjælpe disse mennesker, og give dem et liv som eleverne havde på Bonbonland i dag med deres forældre og lærere i hånden og en stråling af glæde og lykken på deres ansigter..
White Lion: When the Children Cry
En lille reminder, som jeg modtog af en vidunderlig søster, som jeg elsker enorm højt for Allah swts skyld, og som jeg synes mine muslimske brødre og søstre også skulle få glæde af og evt. sorg… Det er trods alt en “opdigtet” historie meeeeen vi kan dog ikke erklære denne reminder som afgjort pure opspind, eftersom Quranen og Profeten Muhammad Sallallahu alayhi wa Sallam entydigt beretter os om Dommedagen, og vores endelig destination enten Jahannam eller Paradis, og de 5 daglige bønners betydning i hele vores eksistens både i denne verden og i det hinsides..
He remembered his grandmother’ s warning about praying on time: ‘My son, you shouldn’t leave prayer to this late time’. His grandmother’ s age was 70 but, whenever she heard the Adhan, she got up like an arrow and performed Salah.
He, however could never win over his ego to get up and pray. Whatever he did, his Salah was always the last to be offered and he prayed it quickly to get it in on time.
Thinking of this, he got up and realized that there were only 15 minutes left before Qaza. He quickly made Wudhu and performed the Salat.
While making Tasbih, he again remembered his grandmother and was embarrassed by how he had prayed. His grandmother prayed with such tranquillity and peace. He began making Dua and went down to make Sajdah and stayed like that for
a while. He had been at work all day and was tired, very tired. He awoke abruptly to the sound of noise and shouting.
He was sweating profusely. He looked around. It was very crowded. Every direction he looked in was filled with people. Some stood frozen looking around, some were running left and right and some were on their knees with their heads in their hands just waiting. Pure fear and apprehension filled him as he realized where he was. His heart was about to burst.
It was the Day of Judgment.
When he was alive, he had heard many things about the questioning on the Day of Judgment, but that seemed so long ago. Could this be something his mind made up? No, the wait and the fear were so great that he could not have imagined this. The interrogation was still going on. He began moving frantically from people to people to ask if his name had been called. No one could answer him. All of a sudden his name was called and the crowd split into two and made a passageway for him.
Two angels grabbed his arms and led him forward. He walked with unknowing eyes through the crowd. The angels brought him to the centre and left him there. His head was bent down and his whole life was passing in front of his eyes like a movie. He opened his eyes but saw only another world. The people were all helping others. He saw his father running from one lecture to the other, spending his wealth in the way of Islam. His mother invited guests to their house and one table was being set while the other was being cleared. He pleaded his case, ‘I too was always on this path. I helped others. I spread the word of Allah. I performed my Salah. I fasted in the month of Ramadhan.’ ‘Whatever Allah ordered us to do, I did.’ ‘Whatever he ordered us not to do, I did not.’ He began to cry and think about how much he loved Allah. He knew that whatever he had done in life would be less than what Allah deserved and his only protector was Allah He was sweating like never before and was shaking all over. His eyes were fixed on the scale, waiting for the final decision.
At last, the decision was made.
The two angels with sheets of paper in their hands, turned to the crowd. His legs felt like they were going to collapse. He closed his eyes as they began to read the names of those people who were to enter Jahannam.
His name was read first.
He fell on his knees and yelled that this couldn’t be, ‘How could I go to Jahannam? I served others all my life, I spread the word of Allah to others.’ His eyes had become blurry and he was shaking with sweat. The two angels took him by the arms. As his feet dragged, they went through the crowd and advanced toward the blazing flames of Jahannam. He was yelling and wondered if there was any person who was going to help him. He was yelling of all the good deeds he had done, how he had helped his father, his fasts, prayers, the Noble Qur’an hat he read, he was asking if none of them would help him.
The Jahannam angels continued to drag him. They had gotten closer to the Hellfire. He looked back and these were his last pleas. Had not Rasulullah [SAW] said, ‘How clean would a person be who bathes in a river five times a day, so too does the Salah performed five times cleanse someone of their sins?’
He began yelling, ‘My prayers? My prayers? My prayers?’
The two angels did not stop, and they came to the edge of the abyss of Jahannam. The flames of the fire were burning his face. He looked back one last time, but his eyes were dry of hope and he had nothing left in him. One of the angels pushed him in. He found himself in the air and falling towards the flames. He had just fallen five or six feet when a hand grabbed him by the arm and pulled him back.He lifted his head and saw an old man with a long white beard. He wiped some dust off himself and asked him, ‘Who are you?’
The old man replied, ‘I am your prayers.’
‘Why are you so late?! I was almost in the fire! You rescued me at the last minute before I fell in.’ The old man smiled and shook his head, ‘You always performed me at the last minute, did you forget?’
SubhanaAllah, lad os alle mødes i salah rettidigt…
Bemærk at billedet ovenfor er ettilfældigt billede fundet fra google.com
Det kunne tænkes at de Radikales folketingskandidat, Christa Møllgaard-Hansen fra Maribo, som driver en kjoleforretning, havde et ønske om at sælge en kjole, som ovenfor vist en pakistansk kjole, i sin lille kjoleforretning i Maribo.
Meeeeen, Christa oplevede noget uforventet, som jeg er sikker på hun aldrig havde drømt om i hendes liv. Ifølge Christas forretningsplaner skulle hun gerne modtage 6 pakistanske kjoler fra en udvalgt kjole fabrikant i Pakistan, som hun fandt via nettet, for blot 1000 kroner. Da Christa “naivt” forsøgte at overføre penge til denne pakistanske kjole fabrikant, blev hendes pengetransaktion, uforventet, indfrosset hos de amerikanske myndigheder, eftersom de amerikanske myndigheder havde mistanke om at Christas udvalgte kjole fabrikant, via nettet, kunne have et led til en terrororganisation, og ergo støttede Christa terror med hendes pengetransaktion.
- Jeg skulle pludselig sansynliggøre, at der ikke var tale om penge til støtte for terror, siger hun.
Christa Møllgaard-Hansen fik via hendes bank fik besked på, at de amerikanske myndigheder skulle bruge flere oplysninger på den pakistanske kjole-fabrikant. Blandt andet ville de have hans fødselsdato, som Christa Møllgaard-Hansen ikke havde, og ikke kunne skaffe.
- Det er for absurd at tro, at det skulle være cover for en terrororganisation. Det kan jeg simpelthen ikke tro, siger Christa Møllgaard-Hansen.
Kilde: Tv2Øst
Amerika som ellers forsøger at hive demokrati og menneskerettigheder ned over andre lande fratager, i Christas tilfælde, hendes ret mod frihandel og privatliv, eftersom Christa nu har fået frataget hendes frie ret til at handle med en pakistansk kjole fabrikant, som ifølge de amerikanske myndigheder er lig med en terrororganisation.
Jeg går ind for at man bekæmper terror, men jeg tror ikke på at målet helliger midlet. Det er ikke korrekt, at en lille erhvervsdrivende, ikke får lov til et genneføre hendes handel, fordi Pakistan desværre pr. definition er stemplet som et land, der afføder terrorisme, terrorister osv.. Dette ser vi tydeligt i Christas tilfælde, som pludselig bedes om en fødselsdato på den pågældende pakistanske kjole fabrikant, som hun ikke engang kender personligt til. Er det bare mig, eller er det virkelig en absurd situation????
Jeg tvivler virkelig på om de amerikanske myndigheder har ren mel i posen, når de vælger at indfrosse penge, på blot 1000 kr, som gerne skulle have gået til en kjole fabrikant i Pakistan (og Gud ved hvor rig pågældende skulle være siden han/hun skulle vælge at støtte en terrororganisation for de penge han fik via sin netforretning) eller om de amerikanske myndigheders dagsorden afgjort handler om at fratage lande, som Pakistan, deres menneskerettigheder herunder deres ret til privatliv og frihandel med andre europæiske lande når de evigt bliver forbundet med terrorisme, og dermed udelukket for at have et kontakt med de “gode mennesker” på den anden side af verden.
Jeg ser frem til om de 1000 kr. går igennem, således at både Christa i Maribo kan få glæde af de 6 pakistanske kjoler, som hun muligvis havde glædet sig til (forgæves) og sælgeren i Pakistan kan få lov til at brødføde sin familie, eller om de amerikanske myndigeder vælger at returnere Christas penge medens de backstage forfølger den uheldige kjole fabrikant i Pakistan, som Christa troede hun skulle have en handel med.
 | lort om Ferie, ferie, ferie, slap nu a… |
 | Abbas Badreddine om Carloses nye hjem… |
 | Sara om Unge muslimer overvejer at… |
| Anonymous om 16 årige Carlos Kassitah stedt… |
| ... om Carloses nye hjem…. |
